Erik H. Erikson (1902-1994) var psykoanalytiker og forfatter til relevante idéer om personlighedsudvikling, identitetskriser og udvikling gennem hele livscyklussen.

Erikson og personlighedsudviklingen

Erikson blev født i Danmark, men var jøde og kendte ikke sin biologiske far. Han blev passet af sin danske mor og en adoptivfar af tysk oprindelse. Han boede i Tyskland og flygtede til USA under verdenskrigene.

Han begyndte først at gøre karriere som kunstner, men vendte sig senere til psykoanalysen under Anna Freuds indflydelse. De forskellige kriser, som Erik Erikson oplevede i løbet af sit liv, gav ham anledning til store overvejelser om personlighedens opbygning.

På grund af dette udarbejdede Erikson sin teori om personlighedsudvikling, som er meget studeret inden for forskellige vidensområder og vil blive opsummeret i denne tekst.

Definition af personlighed

Ifølge Oxford Languages Portuguese Dictionary betyder ordet personlighed inden for psykologi "en række psykiske aspekter, der som en enhed adskiller en person, især dem, der er direkte relateret til sociale værdier".

De personlighedstræk, der definerer, hvem vi er, er bestemt af:

• Biologiske faktorer: Arv, der nedarves fra vores forældre gennem genetik.
• Kontekstuelle faktorer: erfaringer, der er opnået i samspil med det sociale miljø.

For Erikson har personlighed at gøre med: - en følelse af at være unik, anderledes end andre; - en opfattelse af sig selv og verden.

Psykosociale kriser

For Erikson udvikler personligheden sig på en sund måde gennem fysiologisk vækst, mental modning og øget social ansvarlighed. Hele denne proces kalder han "psykosocial udvikling". Personlighedsudviklingen foregår dog ikke på samme måde for alle.

Ifølge Erikson gennemgår vi "kriser", som er indre og ydre konflikter, der opleves i de perioder med store forandringer, som vi står over for på hvert udviklingsstadie. sso, for denne psykoanalytiker er den sunde udvikling af vores personlighed relateret til en god eller dårlig løsning af kriseøjeblikke.

Det epigenetiske princip og udviklingen af personlighed

Den psykosociale udvikling følger en række faser, hvor vores motoriske, sensoriske, kognitive og sociale færdigheder finpudses, så vi bedre kan klare os i verden omkring os. Hver fase, vi oplever fra barndom til alderdom, forbedrer vores personligheds karakteristika.

Det andet trin er mere komplekst end det første, det tredje afhænger af det andet trin og så videre... Denne progression af udviklingen i mere komplekse trin blev af Erikson kaldt det "epigenetiske princip".

Personlighedens udviklingsstadier for Erik Erikson Når vi nu ved, at personligheden gennemgår stadig mere komplekse kriser for at komme igennem udviklingsstadierne, skal vi nu se på de vigtigste træk, som vi har erhvervet i vores personlighed gennem Erik Eriksons psykoanalytiske teori:

Tillid vs. mistillid og personlighedsudvikling

I den første fase, som varer fra fødslen til et års alderen, er barnet helt afhængig af omsorgspersonen og har brug for, at han eller hun får mad, bliver vasket og føler sig tryg.

Personligheden lærer evnen til at stole på mennesker, når den føler sig godt behandlet, eller at mistror dem, hvis den ikke tror, at verden ikke kan give den det, den har brug for. Den grundlæggende styrke, som personligheden har erhvervet sig, er håbet om, at verden er god.

Autonomi vs. skam og tvivl

I den anden fase, mellem 1-3 år, begynder barnet at udforske omgivelserne, gribe fat i og slippe genstande omkring sig, holde fast i eller udstøde afføring og urin, men er stadig helt afhængig af den voksne. Personligheden er i stand til at være selvstændig, men kan undertiden føle skam eller tvivl over at have gjort noget forkert og lide repressalier. Den grundlæggende styrke, som personligheden har erhvervet sig, er viljen til at have eller gøre noget.

Initiativ vs. skyldfølelse

I den tredje fase, mellem 3-5 år, opnår barnet nye kognitive og motoriske færdigheder, idet det er lidt mere uafhængigt af forældrene end i den foregående fase og bruger dem som model for passende eller uhensigtsmæssig adfærd (f.eks. pigen, der vil ligne sin mor, eller drengen, der vil ligne sin far).

Jeg ønsker oplysninger om tilmelding til psykoanalysekurset .

Læs også: Guide til lykke: Hvad du skal gøre, og hvilke fejl du skal undgå

Personligheden udvikler mere initiativ til at udforske verden og føler skyld, når den er undertrykt eller opfører sig uhensigtsmæssigt, men kan undertiden føle skam eller tvivl, hvis den gør noget forkert og lider under repressalier. Den grundlæggende styrke, som personligheden har erhvervet, er målet om at nå mål.

Industri vs. underlegenhed og personlighedsudvikling

I den fjerde fase, mellem 6-11 år, kommer barnet i skole og lærer nye færdigheder og viden som et middel til at blive rost, elsker at vise sine præstationer og resultater, og har også de første venskaber med børn på samme alder. Personligheden udvikler evnen til industri eller til at blive anerkendt for sin produktivitet.

Når hun ikke bliver opmuntret til at få succes eller anerkendes af andre, udvikler hun følelser af underlegenhed i forhold til andre. Den grundlæggende styrke, som personligheden har erhvervet sig, er kompetence, idet hun bruger sine færdigheder med succes og føler sig nyttig.

Identitet vs. rolleforvirring; I den femte fase, mellem 12-18 år, kommer teenageren i puberteten og gennemgår store ændringer i sin krop og hormoner og begynder at tilegne sig den voksne krop. Han søger at forme sin identitet, at få en fornemmelse af, hvem han er, hvad hans plads er, og hvem han ønsker at blive - for at gøre det samles han i sociale grupper, udelukker andre og skaber stærke idealer. Personligheden styrker sin identitet eller oplever en alvorlig rolleforvirring, den såkaldte "identitetskrise" i ungdomsårene. Den grundlæggende styrke, som personligheden har erhvervet sig, er loyalitet over for sine meninger, ideer og sit "jeg".

Intimitet vs. isolation og personlighedsudvikling

I den sjette fase, mellem 18-35 år, lever den voksne en mere uafhængig fase, hvor han/hun påtager sig et produktivt arbejde og etablerer intime kærligheds- eller venskabsforhold.

Personligheden lærer grænserne for intimitet at kende eller, hvis den ikke kan opleve sådanne øjeblikke, oplever en følelse af isolation fra produktive sociale, seksuelle eller venskabsbånd.

Personlighedens grundlæggende styrke er den kærlighed, som den udvikler til sine partnere, sin familie og sit arbejde, som den er forpligtet over for.

Generativitet vs. stagnation

På det syvende trin, mellem 35-55 år, er den voksne mere moden og klar til at tage sig af de næste generationer ved at være mentor og opdrage børn, ved at indtage rollen som forælder eller ved at blive involveret i sociale institutioner inden for handel, regering eller den akademiske verden.

Personligheden udvikler Generativitet, dvs. bekymring for fremtidige generationer, eller føler sig stagneret, fordi den ikke giver udtryk for sin læring, som kan overføres til nye generationer. Den grundlæggende styrke, som personligheden har erhvervet, er omsorg for sig selv og andre.

Integritet vs. fortvivlelse

I personlighedens ottende fase, fra 55-årsalderen og opefter, giver alderdommen anledning til en dybtgående evaluering af det, der er blevet gjort i løbet af livet, hvilket giver en følelse af tilfredshed eller skuffelse.

Personligheden oplever en følelse af Helhed, en tilfredsstillelse med det hidtil oplevede eller fortvivlelse over endnu ikke at have afsluttet sit livsprojekt.

Den grundlæggende styrke, som personligheden har erhvervet sig, er visdommen til at håndtere tilværelsen som helhed, dens resultater og fiaskoer.

Jeg ønsker oplysninger om tilmelding til psykoanalysekurset .

Konklusioner om personlighedsudvikling

Vi konkluderer, at Erik Eriksons teori giver ideer til analyse af personligheder: - selvsikre eller ekstremt mistroiske, - mere autonome eller tvivlende, - der har større initiativ eller føler sig skyldige hele tiden, - der er produktive og let udfører deres opgaver eller føler sig underlegen i forhold til andre, - der har en etableret identitet eller oplever identitetskriser, derder kan indgå i et tæt forhold eller foretrækker at isolere sig, - som er optaget af at tage sig af andre eller er lammet i tid, - som er glade for de resultater, de har opnået, eller som er fortvivlede over den nært forestående død.

Ud fra Erik Eriksons relevante teori om personlighedsudvikling er det derfor muligt i hele denne tekst at reflektere over de kriser, der er blevet godt eller dårligt løst hos os selv og hos andre, eller at få kendskab til årsagen til dette eller hint personlighedstræk.

Indikationer for læsning

1) Erikson. "Eight Ages of Man", kapitel 7 i bogen Childhood and Society (en sammenfattende tekst af hans teori).

2) Shultz & Schultz. "Erik Erikson: Identity Theory", kapitel 6 i bogen Theories of Personality (en introduktion til Eriksons teori).

Denne artikel er skrevet af Raphael Aguiar. Teresópolis/RJ, kontakt: [email protected] - Uddannet psykoanalytiker (IBPC), postgradueret i udviklings- og indlæringspsykologi (PUC-RS) og ergoterapeut (UFRJ). Klinisk praksis inden for mental sundhed i barndom og ungdomsårene.