I denne artikel om traumer i barndommen vil vi se på, hvordan de påvirker følelsesmæssige ubalancer i voksenalderen. Et barns krop rummer så dybe følelser og manifesterer dem, som aldrig blev givet til ham.

Mange voksne lever med deres følelser undertrykt i hele livet, og mange er ude af stand til at løse disse følelser. Vi vil se, at visse handlinger i voksenlivet er en afspejling af de traumer, de har oplevet i barndommen. og som aldrig er blevet behandlet på den rigtige måde.

For at gøre det skal vi forstå definitionerne af traumer. Vi vil diskutere de mest almindelige typer af traumer, der stammer fra barndommen. Vi vil vise, hvordan dannelsen af af barnets hjerne ved hjælp af disse traumer. Endelig vil vi tale om konsekvenserne af disse traumer i voksenlivet, og hvordan traumer kan definere visse holdninger i voksenlivet.

Indholdsfortegnelse

• Barndomstraumer: Hvad er traumer?
  • Typer af barndomstraumer
  • Psykologisk aggression
  • Volden
• Fysisk aggression som barndomstraume
• Seksuelt misbrug
• Forladthed og traumer i barndommen
  • Mønstre af mindreværd
• Hjerneudvikling og traumer i barndommen
  • Udvikling af hjernen
• Konsekvenserne i voksenlivet
• Konklusion: om psykoanalyse og barndomstraumer
  • Bibliografiske referencer

Barndomstraumer: Hvad er traumer?

Traume er et ord af græsk oprindelse, der betyder sår. Hvert individ har en måde at reagere på på situationer, der opleves, fra den mest stille til den mest aggressive. De fleste af vores holdninger er knyttet til begivenheder, som vi har oplevet tidligere. S Ifølge Lacan forstås traume som subjektets indtræden i den symbolske verden; det er ikke en tilfældighed i den talendes liv, men subjektivitetens konstituerende traume.

For Winnicott "Traume er det, der bryder idealiseringen af et objekt gennem individets had, der reagerer på dette objekts manglende evne til at udføre sin funktion" (Winnicott, 1965/1994, s. 113) "Begrebet traume bevarer den idé, at det er et væsentligt økonomisk begreb for psykisk energi: en frustration, over for hvilken egoet lider en psykisk skade, er ude af stand til at bearbejde den og falder tilbage i enstat hvor han føler sig hjælpeløs og forvirret" (ZIMERMAN, 1999, s. 113).

Traumer er med andre ord smertefulde oplevelser, som forbliver ubevidste i personen, og disse oplevelser kan ændre en persons adfærd gennem hele livet, p o Traumer udløser forskellige typer symptomer, som kan være fysiske eller følelsesmæssige.

Typer af barndomstraumer

Barndommen er den vigtigste tid for udviklingen af menneskers psykologiske profil. Børn har en meget stor evne til at absorbere alle former for stimuli, der er opstået i deres barndom. Det er en periode, hvor man lærer en masse, Men det er også en periode, hvor der sker visse traumer, som efterlader permanente ar indtil voksenalderen. Nedenfor vil vi præsentere nogle af de vigtigste typer af traumer, som et barn lider og bærer på indtil voksenalderen.

Psykologisk aggression

Det er ikke behageligt at leve et liv i vold, uanset alder. Psykisk aggression viser sig ofte på forskellige måder, og de er ikke altid så eksplicitte, som de fleste mennesker forstår. Psykisk aggression er det mest "almindelige" traume, der opstår i et barns barndom, og dette traume viser sig på en voldelig måde i voksenalderen, fordi de udløsende faktorer er dybt rodfæstede.

Mange gange ender forældrene eller plejerne med at sige ord og sætninger til barnet som en måde at "opdrage" det på, ofte i en truende tone, f.eks.: "Hvis jeg kommer derhen, slår jeg dig, og hvis du gør det igen, bliver du straffet; Opfør dig ordentligt, ellers får du ram på bussemanden; græd ikke for noget vrøvl", blandt mange andre sætninger, som man siger til børn hver dag.

Disse voldsomme streger, som præger barnets sjæl, forsøger forældrene eller plejerne at retfærdiggøre, da de er trætte af deres daglige aktiviteter på arbejdet, og når de kommer hjem, skal de stadig tage sig af et forsvarsløst væsen, som ikke forstår. at verden stadig er i live, og at den er i sit læringsøjeblik. Men hvad mange forældre ikke husker, er, at de selv var sådan en dag i deres liv.

Volden

Dette er en type traume forårsaget af psykologisk aggression, som ofte skaber en skyldfølelse hos børnene. Barnet "saboterer" sig selv ved at ændre sig selv til at blive en person, som det ikke er født til at være, Alt dette for at undgå, at det kommer i vejen for forældrenes dagligdag.

Sådanne holdninger ødelægger barnets selvværd og skaber en ophobning af følelsesmæssige sår, og barnet vokser ofte op og bliver en voldelig person, fordi hun voksede op med voldelige stimuli. Sådanne refleksioner er mere subtile og vanskelige at se, meget mere end blå mærker eller ar.

Fysisk aggression som barndomstraume

Forskellige former for aggressioner, som børn i dag udsættes for, betragtes som "normale" af ældre voksne, fordi de mener, at "en god smæk ikke gør ondt, men opdrager". Ikke så forskellig fra psykisk vold, men fysisk aggression efterlader også dybe ar i barnets sjæl. Ifølge Marco Gama (formand for den videnskabelige afdeling for sikkerhed i det brasilianske selskab forPædiatri) i perioden fra 2010 til august 2020 ca. 103 149 (hundrede og tre tusinde et hundrede og niogfyrredive) børn og unge op til 19 år døde som ofre for aggressioner alene i Brasilien.

Pandemien bidrog kun til at sætte fokus på det, som mange ikke ville indrømme, nemlig at fysisk vold mod børn vokser hver dag i dette land. Et barn, der bliver fysisk overfaldet i sin barndom af en person, som det opfattede som sin "beskytter", skaber traumer, som ofte er svære at bearbejde i en psykoanalytisk psykoterapi. Forestil dig, at et barn eroverfaldet hver dag, når hun når det stadie, hvor hun skal i skole, hvor hun ville få mulighed for at komme i kontakt med andre børn, hun vil kun overføre det, hun har fået "lært", dvs. hun vil angribe de andre børn for at beskytte sig selv mod eventuelle aggressioner fra andre.

Et barn, der vokser op med aggressivitet, bliver en aggressiv voksen, ofte vred på den mandlige figur (det være sig en far eller stedfar), hvilket ender med at gøre det svært for barnet at relatere til og stole på en person af det mandlige køn, også fordi barnet fra en tidlig alder bliver opfordret til at slå den anden som et stærkere barn, og dermed demonstrere deres magt og autoritet over for de andre.

Seksuelt misbrug

Seksuelt misbrug er en måde, hvorpå en voksen søger seksuel tilfredsstillelse gennem et barn. Det sker som regel gennem fysiske eller verbale trusler eller endda manipulation/forførelse. Og i langt de fleste tilfælde er faren meget tættere på, end du tror, fordi, misbrugeren er en person, som barnet/den unge kender (normalt familie, naboer eller nære venner i familien).

Jeg ønsker oplysninger om tilmelding til psykoanalysekurset .

For at blive betragtet som misbrug behøver det ikke nødvendigvis at være berøring af barnet, da det ofte kan være verbalt, eller endda observere et barn i undertøj, der tager et bad i en slange. Ikke alle børn reagerer på samme måde, når de udsættes for en form for seksuel vold, for hver reaktion afhænger af mange faktorer (interne og eksterne), som vil forme den indvirkning, som denne vold vil få på ofrets liv i fremtiden. Nogle af disse faktorer er:

• forældrenes tavshed,
• ikke at tro på barnet,
• varigheden af misbruget;
• typen af vold;
• graden af nærhed til aggressoren,
• blandt andre faktorer.

Sådanne begivenheder kan ændre en persons liv betydeligt, især hvad angår sex, fordi en pige, der er blevet misbrugt i barndommen, kan føle afsky for sin partner, føle sig ikke fortjent og have helt eller delvist manglende libido. For drenge kan der forekomme problemer med ejakulation eller for tidlig ejakulation. Og i begge tilfælde kan man søge efter partnere af samme køn som en form for ubevidst beskyttelse.

Forladthed og traumer i barndommen

Psykoanalytikeren John Bowlby (1907-1990), der har udviklet tilknytningsteorien, siger, at "fraværet af moderens eller faderens omsorg eller af en stedfortrædende omsorgsperson fører til tristhed, vrede og angst". En fælles følelse af at blive forladt er frygten for at være alene.

Overgivelse behøver ikke nødvendigvis at være det faktum, at et barn bliver efterladt ved døren til en plejefamilie. Overgivelse ligger ofte i mere enkle former for hverdagsliv, f.eks:

• ignorere et barn, der vil lege;
• afvise et barn, fordi det anses for at være noget særligt (f.eks. en autist);
• at fornærme et barn, fordi det har gjort noget, som den voksne mener er rigtigt (f.eks. at kalde det et æsel);
• ikke at tage imod barnet;
• begår uretfærdighedshandlinger over for barnet.

Disse handlinger er til stede i de voksnes hverdag, men de er ofte ikke klar over den fejltagelse, de begår over for barnet. Det, der sker med et barn i dets barndom, er afgørende for, hvilken type voksen det bliver i fremtiden. Manglen på imødekommenhed, på forståelse, af empati og respekt er faktorer, der hindrer en sund udvikling af et barn.

Mønstre af mindreværd

At være tæt på et barn, give opmærksomhed, hengivenhed, være til stede er ting, som alle voksne kan gøre, men i mangel af disse aktiviteter udvikler børn visse mønstre af mindreværd, usikkerhed og mangel på social interaktion. Når faderen eller moderen forlader barnet, kan barnet ikke forstå faderens eller moderens virkelige hensigt, eller forstå hans følelser for hende.

Barnet udvikler således en række negative følelser, som bliver en del af dets væsen og bæres med ind i voksenlivet. Denne følelse skaber et mærke dybt inde i barnet, hvor den mærkes, bevidst og ubevidst.

Hjerneudvikling og traumer i barndommen

Hjernen er det mest komplekse organ i menneskekroppen, og dens udvikling begynder under graviditeten, fra den 18. svangerskabsdag, og den vil først modnes fuldstændigt omkring 25-årsalderen. De første år af et barns liv er afgørende for den fulde udvikling af dets hjerne, og denne udvikling har en meget vigtig rolle, som vil afspejle sig i voksenlivet.

Grundlæggende er hjernens funktion at bestemme, hvem vi er, og hvad vi gør, men i spædbarnsfasen udvikler hjernen sig gennem forskellige aspekter af et barns liv, såsom: beslutningstagning, selvkendskab, relationer, skolegang m.m. Ifølge Freud er det første traume, som individet lider, ved fødslen, hvor individet befandt sig i sin mors livmoder, i sit sande "paradis", Under fødslen bliver barnet imidlertid taget ud af sit "paradis" og kastet ud i den virkelige verden, som det indtil da var ukendt, og for at overleve må barnet lære at tilpasse sig sin nye virkelighed for at overleve.

Positive oplevelser i barndommen bidrager i høj grad til en sund hjerneudvikling, så din hjerneudvikling bliver sund. og har en mere solid struktur til at overvinde vanskeligheder. Ifølge Friedmann er "hjernens udviklingsproces særlig intens, da grundlaget for tilegnelsen af barnets fysiske, intellektuelle og følelsesmæssige evner dannes".

Udvikling af hjernen

Efterhånden udvikler barnets hjerne sig gennem den næring, som den får fra de stimuli, der er omkring den, og som ofte ikke bliver passet ordentligt, ud over naturligvis barnets samspil med andre børn, og fra at observere og lytte til deres voksne plejere.

Gode sociale interaktioner i barndommen bidrager til at fremme et barns sunde hjerneudvikling. Hvis et barn bliver forsømt (og det er oftest helt forsømt), kan mange faser af hjernens udvikling udeblive, hvilket kan (og vil) påvirke dets muligheder for at lære og udvikle sig.

Jeg ønsker oplysninger om tilmelding til psykoanalysekurset .

Konsekvenserne i voksenlivet

Ingen kommer uskadt ud af de traumer, man har været udsat for i barndommen, ikke engang Freud kan undslippe dem. Et traume, der opleves i barndommen, tjener ikke kun som en læringsoplevelse, men efterlader også visse ar, og disse ar kan fortsætte med at gøre ondt og ændre barnets måde at forholde sig på i voksenalderen. Virkningerne af et traume, der er oplevet i barndommen, er meget dybe og specifikke for hver enkelt person. Tidligere og selv før pandemien var det meget svært for forældre at tro på, at deres barn kunne lide af en slags traumer, som hovedsageligt var forårsaget af dem selv, og mange gange blev sådanne følelser bedømt som "coolness".

Men efter at menneskeheden begyndte at gå igennem denne pandemiske periode, kan det konstateres, hvordan børns og unges mentale sundhed virkelig var. Vi må understrege vigtigheden af at visse søjler, der støtter et barns psykologiske udvikling, bør konsolideres. Det er almindeligt, at et barn når voksenalderen med en følelse af "tomhed", som om der mangler noget, og ofte kan de ikke engang selv sige, hvad det er.

Vold (psykisk eller fysisk), seksuelt misbrug, følelser af forladthed og mangel på respekt over for barnet er meget stærke elementer, der kan få barnet til at udvikle traumer, som det vil bære med sig gennem hele livet.en voksen, der har lidt barndomstraumer gør det svært at opretholde solide og tilfredsstillende relationer, fordi dette barn ikke har været i stand til at udvikle et solidt grundlag og ikke har haft en behagelig (tilfredsstillende) følelse med den, der skulle give det kærlighed, hengivenhed og husly.

Konklusion: om psykoanalyse og barndomstraumer

Traumer er mere almindelige i barndommen end lykkelige øjeblikke. Mennesker har evnen til at tilpasse sig til alle de omstændigheder, som livet byder dem, og børns hjerner har evnen til at lagre alt, hvad de hvad der blev oplevet i barndommen, hvad enten det var godt eller skidt. Men visse begivenheder efterlader som regel mærker, og disse mærker forbliver i mange år og kan have ikke særlig gode konsekvenser i voksenalderen.

Det er ikke let at pleje et barns sår, når vores eget barn stadig er såret. Denne artikel har forsøgt at definere klart, hvad traumer er, og at identificere de vigtigste traumer, der opstår i barndommen, samt deres konsekvenser, når de ikke bliver behandlet korrekt. Den psykoanalytiske tilgang er yderst vigtig for at behandle de mest almindelige traumer, der opstod i en persons barndom.

Ved hjælp af denne teknik er det muligt at opnå en forståelse af, hvordan en persons nuværende holdninger er forbundet med visse begivenheder, der fandt sted i barndommen, og dermed kan man behandle sjælens sår, idet man er opmærksom på, at mærket af dette sår vil forblive, men efter analysen vil det være muligt at røre ved dette sår uden at føle smerte. Det er det vigtigste for en persons mentale sundhed.

Bibliografiske referencer

FRIEDMANN, Adriana et al. Hjernens udvikling. (Online). Tilgængelig på: //www.primeirainfanciaempauta.org.br/a-crianca-e-seu-desenvolvimento-o-desenvolvimento-cerebral.html/. Besøgt den: sep. 2022. GRANDA, Alana. Agressões contra crianças aumentaram na pandemia, diz especialista Maus-tratos devem ser denunciados a órgãos como os conselhos tutelares. (Online). Tilgængelig på: . Besøgt den: sep.2022. henrique, Emerson. psychotherapy course, theory, techniques, practices and use. (Online). tilgængelig på: //institutodoconhecimento.com.br/lp-psicoterapia/. adgang den: apr. 2022. harris, Nadine Burke. deep evil: how our body is affected by childhood traumas and what to do to break this cycle; translated by Marina Vargas. 1st ed. rio de Janeiro: record, 2019. miller, Alice. the revolt of thebody; oversættelse Gercélia Batista de Oliveira Mendes; oversættelsesrevision Rita de Cássia Machado - São Paulo: Editora WMF Martins Fontes, 2011. PERRY, Bruce D. The boy raised as a dog: what traumatized children can teach about loss, love and healing. Oversættelse Vera Caputo - São Paulo: Versos, 2020. ZIMERMAN, David E. Psychoanalytic foundations: theory, technique and clinic - an approachPorto Alegre: Artmed, 1999.

Denne artikel om traumer i barndommen er skrevet af SAMMIR M. S. SALIM til bloggen Psychoanalysis Clinic. Skriv dine kommentarer, komplimenter, kritik og forslag nedenfor.